Boligmarkedsstatistikken

Boligmarkedsstatistikken indeholder kvartalsvise oplysninger om de gennemsnitlige kvadratmeterpriser og antallet af frie handler for parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse siden 1992.

Tallene er opgjort for landet som helhed, men også for de enkelte regioner, landsdele, kommuner og postnumre. Det er også muligt at hente nøgletal på prisnedslagene på de solgte ejerboliger i perioden fra 2004 og frem.

Vi har lavet en introduktionsvideo om Boligmarkedsstatistikken, som du kan se i vores videoarkiv - klik her. Der er også en guide med svar på de typisk stillede spørgsmål.

Vi opfordrer desuden statistikkens brugere til at læse metodenotatet for et nærmere indblik i statistikkens metoder, begreber, datakilder og begrænsninger.

Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen og Finansrådet står sammen om at udgive Boligmarkedsstatistikken.

Nu forbedres Boligmarkedsstatistikken

Organisationerne bag Boligmarkedsstatistikken har besluttet at indføre en ny og bedre metode til at beregne kvadratmeterpriser i Boligmarkedsstatistikken. Organisationerne bag Boligmarkedsstatistikken har besluttet at indføre en ny og bedre metode til at beregne kvadratmeterpriser i Boligmarkedsstatistikken. Den nye metode tages i brug når Boligmarkedsstatistikken med nye tal for 1. kvartal 2014 offentliggøres fredag d. 20. juni 2014 kl. 9:00.

Du finder det nye metodenotat her. (254 kb)