Danskerne har størst boliggæld og nettoformue i Norden

Udbredelsen af de afdragsfrie realkreditlån skaber fra tid til anden bekymrede miner om danskernes boliggæld og gældssætning. For gælden er rekordstor i internationale sammenligninger. Men når formuen inddrages i regnestykket, viser det sig, at danskerne besidder de største nettoformuer i Norden - og sparer op i pensioner og værdipapirer frem for i boligen.

I de sidste 10 år er danskernes gæld vokset støt. Hver eneste dansker skylder - som gennemsnit - 480.000 kr. Boliglån udgør trefjerdedele af gælden med 366.000 kr. Tallene er høje i internationale sammenligninger. Når det sættes i forhold den disponible indkomst hører de danske husholdninger til de mest gældssatte i verden.

Det sætter sit præg på debatten om de afdragsfrie lån. Det rejser en bekymring for, at boligejerne med de afdragsfrie lån er blevet for gældssatte.

Danskerne er de mest formuende i Norden 

Der er gæld på den ene side og formue på den anden side. Der er brug for at kigge på begge dele i en sådan diskussion. Er der en nettoformue - eller er der ikke? 

Faktuelt kan vi fastslå, at danskerne - i en nordisk sammenligning - har den største gæld, den største formue og samlet set den største nettoformue. Vi kan også se, at danskerne sparer mindre op i egen bolig, end det er typisk i andre lande, men der bliver til gengæld sparet mere op i pensionsordninger og værdipapirer.

Lad os kigge på nogle fakta om formue- og gældsforholdene i de nordiske lande, som er opgjort ved udgangen af 2010.

• Hver dansker har en gæld på 480.000 kr. Gælden er større end hos en typisk nordmand, som skylder 464.000 kr. En svensker skylder 240.000 kr. og en finne skylder 170.000 kr.
• Hver dansker ejer værdier for 1,3 mio. kr. (dvs. formue). Formuen er stort set den samme hos den enkelte nordmand. En svensker har en formue på 980.000 kr. og en finne har en formue på 760.000 kr.

Det fører til, at nettoformuen for:

• En typisk dansker ligger på 825.000 kr. Nordmændene følger tæt efter med 800.000 kr. Svenskerne har en noget mindre nettoformue på 740.000 kr. Finnernes nettoformue udgør 590.000 kr.

Når vi taler om danskernes nettoformue, kan vi tilføje, at den er vokset i de seneste 10 år fra 490.000 kr. til de nuværende 825.000 kr. (nutidskroner).

Tabel 1: Formue og gæld per indbygger i kr., ultimo 4. kvartal 2010 (andele af nettoformue i parentes)

Kilde: Realkreditrådet på basis af tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistik

Stor boliggæld

Går man lidt ned i tallene, vil man opdage, at den enkelte dansker har en større boliggæld og en lavere opsparing i egen bolig, end det er tilfældet hos de nordiske brødre og søstre.

På den måde fremstår boliggælden i Danmark som værende høj. Det er den også, når regnestykket gøres op for hver enkelt dansker. Den er størst, målt i kroner og øre, og den er størst, når den samlede boliggæld sættes i forhold til værdien af boligmassen.

Danskerne sparer ikke så meget op i egen bolig, som det gøres i andre lande. Men det er ikke ensbetydende med, at der spares mindre op.

Frem for at nedbringe boliggæld, investerer danskerne i stedet i værdipapirer og pensionsopsparinger. Det gør sig gældende i en større udstrækning end i de andre nordiske lande.

Danskerne har en anderledes formuesammensætning. Det kan der være flere årsager til. Skatteforholdene er forskellige på tværs af landene, men der er også forskelle på omkostningerne ved forskellige typer af gæld.

De danske realkreditlån er billig finansiering. Det hænger sammen med, at vi har et realkreditsystem, som er et af verdens bedste. Det giver blandt andet lave renter på boliglånene. Det gør det til en bedre forretning at have boliglån frem for bankgæld, en begrænset pensionsopsparing eller beholdning af værdipapirer.

Illikvide pensionsformuer?

De finansielle aktiver - som aktier, obligationer og bankindskud - kan sælges ganske hurtigt og omsættes til likvider.

Når den danske gældssætning så alligevel skaber en vis bekymring, så skyldes det, at de danske pensionsformuer betragtes som værende forholdsvis illikvide. Pensionsordninger kan ophæves og udbetales før tid, men det er omkostningsfuldt.

Det betyder, at boligejere ikke lige som det første kan trække på pensionsopsparinger, når der er brug for likviditet til eksempelvis at afhjælpe en arbejdsløshedsperiode eller stigende rentebetalinger.

Men er boligformuen så mere likvid? I princippet ja, fordi man jo kan sælge sin bolig og på den måde indfri hele eller store dele af sin gæld. Men i praksis er det ikke så enkelt.

Boligen er mere end en opsparing - det er nemlig et hjem. Salg af boligen er sjældent den første handling, men snarere den sidste løsning, der bruges til at løse økonomiske vanskeligheder.

Desuden er det langtfra sikkert, at der står en køber klar til at købe boligen lige med det samme. Det tager tid at sælge en bolig - og det koster også en del.

Det er svært at påstå, at de afdragsfrie lån har ført til, at boligejerne er blevet mere gældssatte end godt er. Danskernes nettoformue er styrket i de sidste 10 år - og den ligger endda stærkt i en nordisk sammenligning. Konklusionen er snarere, at de afdragsfrie lån bliver brugt af boligejerne til at optimere deres gælds- og formueforhold.  Det var også det, som var den politiske intention med indførelsen af de afdragsfrie lån i 2003.

Figur 2: Fordelingen af husholdningernes aktiver, pct., ultimo 2010

Kilde: Realkreditrådet på basis af tal fra Eurostat, ECB og de enkelte landes statistikbureauer og nationalbanker.