Spørgsmål og svar om Boligmarkedsstatistikken
Vi har samlet de typiske spørgsmål, der stilles om Boligmarkedsstatistikken her. Klik på et spørgsmål og få svaret.
- Hvad indeholder Boligmarkedsstatistikken?
- Hvilke geografiske områder indgår i Boligmarkedsstatistikken?
- Hvornår offentliggøres Boligmarkedsstatistikken?
- Hvilken tidsperiode dækker Boligmarkedsstatistikken?
- Hvordan opgøres arealet i statistikken?
- Er statistikken vægtet med boligbestanden?
- Hvordan er Boligmarkedsstatistikkens datagrundlag fremskaffet?
- Er ejendomspriserne korrigeret for inflation?
- Er statistikken sæsonkorrigeret?
- Er der i statistikken korrigeret for kvalitetsforskelle?
- Giver statistikken indsigt i grundpriserne?
- Er der i statistikken korrigeret for forskelle i grundstørrelse?
- Hvad er en "fri handel"?
- Hvilke handler frasorteres?
- Hvor kan jeg læse den fulde version af de brugte metoder?
- Kan jeg trække alle statistikkens pris- og handelstal fra hjemmesiden?
- Er der pris- og handelstal for erhvervsejendomme?
- Hvem står bag Boligmarkedsstatistikken?
- Hvorfor er Realkreditrådet med til at udgive Boligmarkedsstatistikken?
- Må jeg citere fra statistikken?
- Hvad er de største forskelle mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken?
- Hvad er de største ligheder mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken?
- Ejendomsprisstatistikken var tidsforskudt med cirka 50 dage. Er der nogen tidsforskydning i Boligmarkedsstatistikken?
- Hvad indeholder første udbudspris, nedtagningspris og realiseret handelspris i Boligmarkedsstatistikken?
- Hvordan finder jeg frem til prisnedslagenes størrelse i Boligmarkedsstatistikken?
- Hvordan bruger jeg Boligudbudsstatistikken fra Realkreditrådet til at supplere Boligmarkedsstatistikken?
- Er der nogen forskel på udbudsprisen i Boligmarkedsstatistikken og Boligudbudsstatistikken?
- Er der nogen forskel på nedtagningsprisen i Boligmarkedsstatistikken og Boligudbudsstatistikken?
- Hvad er forskellen mellem "liggetiden" i Boligudbudsstatistikken og "salgstiden" i Boligmarkedsstatistikken?
1. Hvad indeholder Boligmarkedsstatistikken?
Du finder antal realiserede handler og handelspriser opgjort pr. kvadratmeter for alle frie handler af parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. For de realiserede handler er der også den først annoncerede udbudspris og sidst annoncerede udbudspris (opgjort pr. kvadratmeter). Det er også muligt at udtrække de gennemsnitlige udbudspriser gennem salgsperioden.
2. Hvilke geografiske områder indgår i Boligmarkedsstatistikken?
Boligmarkedsstatistikken omfatter alle frie handler i alle geografiske områder i Danmark. Det er muligt at udtrække statistik på geografiske opdelinger som: Landsplan, landsdel, region, kommune og på postnummer. Hvis det sker, at antallet af realiserede handler indenfor et postnummerdistrikt ligger på 5 eller derunder i et givent kvartal, vil de ikke tælle med, når man trækker tallene på postnummeret. Der er ganske enkelt for få handler.
3. Hvornår offentliggøres Boligmarkedsstatistikken?
Boligmarkedsstatistikken udkommer kvartalsvis. Den udkommer 75-80 dage efter kvartalets afslutning. Det er typisk omkring den 20. i måneden (2 1/2 måned efter kvartalsskiftet).
Eksempel: Den 30. juni er sidste dag i 2. kvartal. Statistikken for 2. kvartal offentliggøres cirka 75 dage efter. Det er omkring den 22. september.
Du finder de fastlagte offentliggørelsestidspunkter i vores udgivelseskalender - klik her.
4. Hvilken tidsperiode dækker Boligmarkedsstatistikken?
Boligmarkedsstatistikken indeholder realiserede handelspriser siden 1992. Der er oplysninger for eksempelvis udbudspriser, nedtagningspriser og salgstider siden 2004.
5. Hvordan opgøres arealet i statistikken?
Ved vejet areal forstås boligareal omregnet efter realkreditbranchens omregningsnøgle, der er aftalt med Finanstilsynet (også brugt i Realkreditrådets ejendomsprisstatistik) - klik her.
6. Er statistikken vægtet med boligbestanden?
Ja. Priserne for de realiserede handler er vægtet med boligbestanden i forhold til landsdele, regioner og landsplan. Det er gjort med datagrundlaget om boligbestanden fra Danmarks Statistik.
Priserne på kommuner og postnumre er simple gennemsnit for de realiserede handler.
Ved beregning af m2-gennemsnitspriser for landsdele, regioner og hele landet sammenvejes de gennemsnitlige m2-priser for kommunerne ved brug af bestanden af boliger opdelt i ejendomskategorier og arealintervaller på kommuneniveau. De enkelte kommuner vægter dermed med samme forhold på landsdelsniveau, regionsniveau og for hele landet, da vægtningsgrundlaget er bestanden af boliger i kommunen.
7. Hvordan er Boligmarkedsstatistikkens datagrundlag fremskaffet?
Boligmarkedsstatistikken er baseret på handelsdata fra statens offentlige register - Statens Vurderingsregister (SVUR) - og bygningsinformation fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Derudover er der trukket data fra salgsopstillinger på internettet.
E-nettet er leverandør på datamaterialet.
8. Er ejendomspriserne korrigeret for inflation?
Nej. Det gælder for alle de oplyste priser, uanset om det er handelspriser eller udbudspriser for de realiserede handler, at der ikke er korrigeret for inflation.
9. Er statistikken sæsonkorrigeret?
Nej. Der er ikke korrigeret for sæsonudsving. Man skal være opmærksom på, at boligmarkedet er præget af sæsonudsving. Det giver derfor ikke mening at sammenligne udviklingen i antal handler fra kvartal til kvartal. Man bør i stedet sammenligne antallet af handler med samme kvartal året før. Normalt er der flest handler i årets 2. og 3. kvartal. Ejendomspriserne er i mindre grad præget af sæsonudsving og kan godt sammenlignes kvartal for kvartal.
10. Er der i statistikken korrigeret for kvalitetsforskelle?
Nej. Der tages ikke højde for kvalitetsforskelle for de handlede boliger i den gennemsnitlige kvadratmeterpris.
11. Giver statistikken indsigt i grundpriserne?
Nej. Boligmarkedsstatistikken indeholder kontantpriser på de handlede ejerboliger. Kontantprisen omfatter værdien af såvel bygning som grund. Det er ikke muligt i statistikken at adskille bygnings- og grundpriser.
12. Er der i statistikken korrigeret for forskelle i grundstørrelse?
Nej. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for den enkelte bolighandel korrigeres ikke i forhold til størrelsen af den grund, som den pågældende bolig er placeret på.
Før 2004 er frie handler de handler, der i statens salgs- og vurderingsregister er registreret som "frie handler". Efter 2004 skal boligen yderligere have været sat til salg på internettet for at indgå i beregningsgrundlaget som en fri handel.
14. Hvilke handler frasorteres?
I Boligmarkedsstatistikken frasorteres handler, som ikke står anført som en fri handel i statens handels- og vurderingsregister. Ligeledes frasorteres frie handler efter 2004, hvis de ikke har været annonceret til salg hos en ejendomsmægler.
15. Hvor kan jeg læse den fulde version af de brugte metoder?
Vi opfordrer enhver, som bruger Boligmarkedsstatistikken, til at læse metodenotatet. Metodenotatet indeholder en fuld beskrivelse af statistikken, herunder om beregningsformer, kilder og begreber.
16. Kan jeg trække alle statistikkens pris- og handelstal fra hjemmesiden?
Ja - det kan du. Alle tallene er tilgængelige og bliver lagt ud på vores hjemmeside. Det er muligt at lave særlige statistiske udtræk med brug af det on-line baserede statistikmodul.
17. Er der pris- og handelstal for erhvervsejendomme?
Nej. Statistikken indeholder udelukkende ejerboliger. Der vil sige parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.
18. Hvem står bag Boligmarkedsstatistikken?
Boligmarkedsstatistikken udgives af Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening i et samarbejde. E-nettet er leverandør på dataleverancerne.
19. Hvorfor er Realkreditrådet med til at udgive Boligmarkedsstatistikken?
Boligmarkedsstatistikken er med til at skabe gennemsigtighed om priser og handler . Gennemsigtighed er en vigtig betingelse for at opnå et stabilt, velfungerende marked. Det ønsker vi at fremme som repræsentant for vores medlemmer, som tæller realkreditinstitutterne Nykredit, BRFkredit og DLR Kredit.
20. Må jeg citere fra statistikken?
Ja. Det er tilstrækkeligt at angive "Boligmarkedsstatistikken" som kilde.
21. Hvad er de største forskelle mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken?
De største forskelle mellem Boligmarkedsstatistikken og Ejendomsprisstatikken handler om datagrundlaget og periodiseringen. Det er skitseret i tabellen.
| Boligmarkedsstatistikken | Ejendomsprisstatistikken (tidligere statistik fra realkreditsektoren) |
|---|---|
| Digitale indberetninger fra offentlige myndigheder og rapporteringer fra internettet | Indberetninger fra realkreditinstitutterne |
| Medtæller alle ejerboliger - uanset finansiering | Medtæller ejerboliger finansieret med realkreditlån |
| Periodisering rammer præcist for kvartalet | Periodisering går på tværs af kvartaler |
Boligmarkedsstatistikken indeholder oplysninger om de første udbudspriser og nedtagningspriserne for de realiserede handler. Det gør det muligt at bestemme størrelsen på de givne prisnedslag i slutforhandlingerne mellem køber og sælger.
Sådanne oplysninger indgår ikke i Ejendomsprisstatistikken.
22. Hvad er de største ligheder mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken?
Der er ligheder mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken med hensyn til nogle af beregningsprincipperne. I begge statistikker:
- vægtes priserne i forhold til boligbestanden på kommune-, regions og landsniveau. Der vægtes på basis af statistikken om boligbestanden fra Danmarks Statistik. Der vægtes ikke på postnummer-niveau.
- frasorteres atypiske ejendomme. Det vil sige ejendomme med kvadratmeterpriser, som ligger langt ud over normalen - fx. liebhaverboliger.
23. Ejendomsprisstatistikken var tidsforskudt med cirka 50 dage. Er der nogen tidsforskydning i Boligmarkedsstatistikken?
Nej. Der er ingen tidsforskydning i Boligmarkedsstatistikken. Det betyder, at en kvartalsopgørelse for 1. kvartal præcist omfatter tidsperioden 1. januar - 31. marts.
Ejendomsprisstatistikken - som blev udgivet af realkreditinstitutterne før lanceringen af Boligmarkedsstatistikken - havde en indbygget forsinkelse. Statistikken blev opgjort på baggrund af udbetalingstidspunktet for realkreditlånet. Der var som gennemsnit cirka 50 dages forsinkelse. Tallene for 1. kvartal dækkede derfor i realiteten over sidste halvdel af 4. kvartal det foregående år og første halvdel af 1. kvartal.
24. Hvad indeholder første udbudspris, nedtagningspris og realiseret handelspris i Boligmarkedsstatistikken?
I et salgsforløb bliver der brugt forskellige priser. Når et hus sættes til salg, bliver der sat en første pris på salgsskiltet. Det er "første udbudspris". Siden kan det ske, at prisen på salgsskiltet sættes op eller ned. Det kan ske i flere omgange, men du skal bemærke, at "nedtagningsprisen" er