Almene boliger
Ejendomskategorien omfatter almene familieboliger, almene ældreboliger (plejehjem, beskyttede boliger og lette kollektivboliger) og almene ungdomsboliger (kollegier og ungdomsboliger).
Almene boliger skal - for at være omfattet af denne ejendomskategori - opføres og drives af almene boligorganisationer. Almene ældreboliger kan også opføres og drives af kommuner, regioner, selvejende institutioner og almene ungdomsboliger af selvejende institutioner.
Beregning af værdien
Værdiansættelsen sker på basis af en rentabilitetsberegning efter samme principper som dem, der er beskrevet under private beboelsesejendomme til udlejning. Beregningen danner en øvre grænse for værdiansættelsen, der dog ikke kan overstige ejendommens markedsværdi.
Der vil endvidere til brug for værdiansættelsen, være behov for at fastsætte størrelsen på lejeindtægterne.
