Kursgevinstbeskatning
Låntager bliver i visse tilfælde omfattet af kursgevinstlovens regler om beskatning.
Dette gælder bl.a. ved:
- gældsovertagelse og indfrielse af kontantlån
- udbetaling, gældsovertagelse og indfrielse af overkurslån
- terminsbetalinger, gældsovertagelse og indfrielse af lån i euro.
Gennemgangen nedenfor sker med udgangspunkt i kursgevinstlovens regler for personbeskattede låntagere.
Kontantlån og kursgevinster
Når et kontantlån i danske kroner ekstraordinært indfries, kan der opstå en kursgevinst, som er skattepligtig. Det gælder kontantlån, der er:
- udbetalt den 1. januar 1996 eller senere
- optaget i perioden 22. december 1989 til 31. januar 1995, og som er gældsovertaget efter den 1. januar 1996.
Der er undtagelsesregler for indfrielser, der sker i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med køb/salg af ejendommen, eller hvor indfrielsen sker på baggrund af et krav fra realkreditinstittuttet. Særlige betingelser skal være opfyldt for at undtagelserne gælder.
Opgørelse af kursgevinsten
Hvis kontantlånet er udbetalt efter 1. januar 1996 og ikke senere er gældsovertaget, opgøres kursgevinsten som forskellen mellem kontantrestgælden på indfrielsestidspunktet og indfrielsesbeløbet. Kursgevinsten indgår i kapitalindkomsten i det år, hvor indfrielsen gennemføres. Der kan i kursgevinsten foretages fradrag for indfrielsesomkostninger og for forholdsmæssige stiftelsesomkostninger, hvis der er tale om en låneomlægning.
Eksempel
Kontantlånet har en kontantrestgæld på 810.000 kr. og indfries med et beløb på 750.000 kr., fordi indfrielseskursen er lavere end udbetalingskursen. Gevinsten udgør 60.000 kr. (med fradrag af omkostninger).
For gældsovertagne kontantlån, opgøres kursgevinsten som forskellen mellem en beregnet kursværdi af kontantrestgælden på indfrielsestidspunktet og indfrielsesbeløbet.
Den kurs, der benyttes til at beregne kursværdien af kontantrestgælden på indfrielsestidspunktet, fastlægges ud fra det forhold, der var mellem kontantrestgælden og obligationsrestgældens kursværdi på gældsovertagelsestidspunktet. Kursen fastsættes ud fra forholdene på gældsovertagelsestidspunktet som:
(obligationsrestgælden x obligationskursen : kontantrestgælden) x 100
Eksempel
Lånet er gældsovertaget den 15. december 2007. På det tidspunkt udgjorde obligationsrestgældens kursværdi 96 pct. af kontantrestgælden. Det svarer til, at kontantrestgælden blev overtaget til kurs 96.
På indfrielsestidspunktet udgør kontantrestgælden 810.000 kr. Omregnet med overtagelseskursen på 96 er kursværdien af kontantrestgælden 777.600 kr. Hvis indfrielsen sker med et beløb på 750.000 kr., udgør kursgevinsten 27.600 kr. (med fradrag af omkostninger).
Overkurslån
Et overkurslån er et lån, hvor kursværdien af lånet på udbetalingspunktet er højere end indfrielseskursen. Forskellen mellem kursværdien og indfrielseskursen udgør en kursgevinst, som kan være skattepligtig.
Eksempel
Hvis et obligationslån på 1 mio. kr. eksempelvis udbetales til kurs 105, bliver provenuet 1.050.000 kr., og der opstår en kursgevinst på 50.000 kr., som kan være skattepligtig kapitalindkomst for låntager.
Der sker ikke beskatning af et overkurslån i forbindelse med lånets udbetaling, hvis:
- udbetalingen af lånet sker i henhold til et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før låneudbetalingen, og obligationerne ikke var noteret til en kurs over 100 på tilbudstidspunktet.
Et overkurslån, som er udbetalt med en skattepligtig kursgevinst, er også skattepligtigt ved gældsovertagelse, hvis obligationskursen på det tidspunkt er over 100.
Frem til 27. januar 2010 indgik den såkaldte mindsterente, som 2 gange årligt blev beregnet af Fondsbørsen, i skattereglerne om kursgevinster og havde bl.a. betydning for beskatningen af overkurslån, idet sådanne alene blev beskattet, hvis lånerenten oversteg mindsterenten. Mindsterenten indgår nu ikke længere i beregningerne efter kursgevinstloven, men beregnes fortsat – af Nationalbanken – og anvendes i andre sammenhænge, eksempelvis i andre typer af beregninger efter realkreditlovgivningen.
