Udskriv

Lån i euro

Nogle låntyper kan som alternativ til danske kroner optages i euro. Der findes endvidere enkelte særlige låntyper i euro, som alene ydes i erhvervs- og udlejningsejendomme.

 

Ved optagelse af lån i euro er der flere forhold, som låntageren skal være særlig opmærksom på:

  • Valutarisiko: Eurolån er en fordel for den person eller virksomhed, som har indtjening i euro, idet terminsydelserne i euro udligner hele eller dele af kursrisikoen på indtjeningen. Hvis låntageren omvendt ikke har indtjening i euro, er det vigtigt at være opmærksom på, at låntageren - ud over kursrisikoen på obligationerne – også har en valutakursrisiko. Valutakursrisikoen spiller ikke kun en rolle ved lånets udbetaling, men også ved betaling af terminsydelser, gældsovertagelse og indfrielse.
     
  • Særlige beskatningsregler: Der er særlige beskatningsregler for lån i euro.

Lån i euro til erhvervsvirksomheder

Erhvervskunder kan optage særlige typer af lån i euro:

  • Euribor3: Variabelt forrentet obligationslån, som er baseret på 10-årige konverterbare obligationer. Lånet kan ydes med en løbetid på op til 30-35 år. Efter udløbet af de 10 år skal der ske refinansiering med nye obligationer. Renten fastsættes fire gange årligt med udgangspunkt i 3 måneders EURIBOR.Lånevilkårene kan i visse tilfælde tilpasses individuelt med afdragsfrihed, renteloft, rente- og valutaswaps etc.
  • Pari lån: Lånet tilbydes til større erhvervskunder og er relevant for kunder, som er selskabsbeskattede eller under virksomhedsskatteordningen. Lånet kan også optages i danske kroner.Lånet har nogle af de samme egenskaber som et fastforrentet konverterbart lån i euro. Det opnås ved at kombinere et EURIBOR-lån med en konverterbar swap. Lånet kan ydes med en løbetid på op til 30 år og kan fås både med og uden afdragsfrihed.

Credits