Fastforrentet lån
Det lange - typisk 30-årige - fastforrentede, konverterbare lån betragtes som det klassiske realkreditlån. Her kender låntager på forhånd den ydelse, der skal betales i hele lånets løbetid. Ydelsen afhænger ikke af renteudviklingen, men kan ændre sig, hvis der sker ændringer af bidraget.
Det lange fastforrentede realkreditlån har samtidig den egenskab, at låntager kan indfri det før dets planmæssige udløb på to forskellige måder:
- Låntager kan betale restgælden tilbage ved at indfri lånets restgæld til kurs 100 (pari).
- Låntager kan opkøbe de obligationer, der ligger til grund for lånet, på de finansielle markeder og levere dem tilbage til realkreditinstituttet. Hvis kursen på obligationerne er under 100, er det den billigste metode.I praksis er det realkreditinstituttet, der køber obligationerne på låntagers vegne.
I dag kan alle lange fastforrentede lån indfries til kurs 100. Det giver låntageren en stor sikkerhed. Uden denne mulighed ville markedsprisen på obligationerne kunne stige langt over kurs 100, hvis renterne faldt meget. Og så ville det være dyrt at skulle opkøbe obligationerne bag lånet – de ville være meget dyrere end den gæld, låntager skylder på papiret.
Muligheden for at indfri til kurs 100 betyder samtidig, at låntager i højere grad er sikret mod at blive teknisk insolvent, blot fordi renterne falder og kursen på obligationerne stiger. Låntager er teknisk insolvent, når den samlede gæld i ejendommen overstiger ejendommens værdi. Det er først et problem at være teknisk insolvent, når låntager får behov for at sælge ejendommen, fordi pengene fra salget så ikke dækker gælden i ejendommen.
