Omkostninger ved låneoptagelse
Ved optagelse af realkreditlån skal du betale forskellige omkostninger til realkreditinstituttet:
- Lånesagsgebyr for realkreditinstituttets behandling af lånesagen.
- Stiftelsesprovision – et engangsbeløb, som betales ved udbetalingen. Dog betales dette i en række institutter ikke, hvis der er tale om ejerboliger, herunder fritidshuse.
- Kurtage for et eventuelt obligationssalg.
- Bidrag, som betales løbende for realkreditinstituttets administration af lånet.
- Forskellige servicegebyrer, som du betaler, hvis du får realkreditinstituttet til at udføre forskellige opgaver – eksempelvis indfrielse eller gældsovertagelse. Du kan finde flere oplysninger på institutternes hjemmeside.
