Udskriv

Motiver til låneomlægning

Målet med en låneomlægning er for mange, at de i sidste ende opnår en økonomisk fordel i forhold til det lån, de allerede har.

 

Eksempler er:

  • En mindre ydelse ved uændret løbetid
  • En mindre restgæld men en højere rente, fordi der satses på en senere nedkonvertering
  • En mindre ydelse gennem forlænget løbetid
  • Et højere lån ved uændret ydelse
  • En anden låntype.

Resultatet af en låneomlægning er påvirket af en række faktorer, herunder det aktuelle renteniveau, låntypen og skatteelementer.

 

Låntageren kan vurdere muligheden for låneomlægning ved at stille nogle spørgsmål om renteniveau, låntype og skat. Vi har opridset en række spørgsmål som det kan være nyttigt at forholde sig til.

 

Det aktuelle renteniveau

  • Hvordan er sammenhængen imellem renten på det eksisterende lån og det mulige nye lån?
  • Kan der opnås en gevinst ved låneomlægning, der står mål med omkostningerne?
  • Kan det blive mere fordelagtigt at omlægge på et senere tidspunkt?

Låntypen

  • Hvordan er vilkårene for indfrielse på det gamle lån?
  • Kan det gamle lån indfries fordelagtigt?
  • Kan man få nye lån med de ønskede egenskaber?
  • Kan løbetiden fastholdes eller forlænges?

 Skatteelementer

  • Medfører låneomlægningen et tab af skattebesparelse (ændring af rentefradraget)?
  • Kan et kurstabsfradrag, som er tilknyttet det gamle lån bevares?
  • Udløser låneomlægningen kursgevinstbeskatning?

Se mere om motiver og sammenligning af lån i menupunkterne Konverteringsformer og Den praktiske gennemførelse.

 

 

Credits