Beløbsgrænse
Respekt af ejerpantebreve til ejerforeninger
Ved lån finansieret med SDO/SDRO'er kan realkreditinstitutterne ikke længere se bort fra ejerpantebreve, skadesløsbreve og pantstiftende deklarationer til ejerforeninger m.fl., når lånets størrelse skal fastlægges. Dette har tidligere været muligt ved lån finansieret med realkreditobligationer.
Hvis der tinglyses et ejerpantebrev skal finansieringen derfor reduceres tilsvarende for at overholde lånegrænserne.
Da der fortsat er interesse for den beløbsgrænse, der tidligere respekteredes ved realkreditbelåning, har Realkreditrådet valgt indtil videre at offentliggøre den regulerede beløbsgrænse.
Beløbsgrænsen er p.t. 52.000 kr. Den reguleres efter byggeomkostningsindekset for boliger fra Danmarks Statistik, senest baseret på oplysninger for 4. kvartal 2011.
