Flertallet af de boligejere, som fik en ny rente på deres rentetilpasningslån i december 2009, har fået mærkbare økonomiske lettelser, fordi den korte rente var rekordlav. 8 ud af 10 har planer om at bruge lettelsen til investering og opsparing. Lige så mange er forberedte på, at renten og dermed ydelsen kan stige. Det fremgår af en undersøgelse, som analyseinstituttet Catinét-IFKA har gennemført for Realkreditrådet.

Omkring 300.000 boligejere fik en lavere rente på deres rentetilpasningslån i december 2009. De korte renter, som afgør ydelserne på rentetilpasningslånene, var rekordlave. Det har givet boligejere med rentetilpasningslån, som er tilpasset efter den rekordlave rente på under 2 pct., en mærkbar økonomisk besparelse på terminsydelserne. Eksempelvis har en boligejer med et 1-årigt rentetilpasningslån på 2 mio. kr. opnået en økonomisk lettelse på ca. 1.600 kr. efter skat pr. mdr. 

Rentetilpasningslånene blev den absolut mest foretrukne lånetype i 2009. Et stort antal låntagere har også udskiftet et fastforrentet realkreditlån med et rentetilpasningslån. Det har rejst flere spørgsmål i den offentlige debat: Kender boligejerne renterisikoen - og er de tilstrækkeligt forberedte på at klare en senere rentestigning? Bruger de den aktuelle besparelse på en fornuftig måde?

Analyseinstituttet Catinét-IFKA har på vegne af Realkreditrådet gennemført en interviewundersøgelse blandt de låntagere, som fik rentetilpasset deres realkreditlån i løbet af december 2009, for at finde svarene. Catinét-IFKA har interviewet 158 låntagere.

Økonomisk lettelse
Catinét-IFKA har spurgt disse låntagere om størrelsen på den eventuelle lettelse, de har fået på månedsbasis på deres realkreditlån. 4 ud af 10 kender ikke størrelsen på en eventuel lettelse. Men 6 ud af 10 siger, at de har fået en ydelseslettelse - og de oplyser et konkret bruttobeløb (før skat) i kroner pr. måned. Det er den formodede rentebesparelse.

Som gennemsnit ligger den økonomiske lettelse før skat i niveauet 2.000 - 2.500 kr. pr. måned. Det betyder, når skatten er betalt, at de har fået 1.300 - 1.700 kr. ekstra pr. måned, svarende til 16.000 - 20.000 kr. om året. Det er en så stor besparelse, at det for de fleste familier giver anledning til overvejelser om, hvordan pengene skal bruges.
 

Tabel 1: Hvilken besparelse opnår du brutto (før skat) pr. måned?

(Skriv venligst besparelsen i hele kroner). 

Kilde: Catinét-IFKA på vegne af Realkreditrådet

Nedbringelse af gæld prioriteres
For at finde ud af, hvilke planer der er lagt for brugen af det større rådighedsbeløb, har Catinét-IFKA spurgt de interviewede: "Hvordan planlægger du at udnytte den økonomiske lettelse i husholdningen?".

Et større rådighedsbeløb kan udnyttes til forbrug eller opsparing - måske endda til begge dele. Det er derfor muligt at give flere svar på, hvordan pengene forventes brugt.

8 ud af 10 af de låntagere, som har opnået en økonomiske lettelse, forventer at bruge pengene til en eller anden form for investering eller opsparing. Det kan være gennem nedbringelse af anden gæld, investeringer i egen bolig eller større opsparing til pension eller lign.

• 4 ud af 10 planlægger at udnytte den økonomiske lettelse i husholdningen til at nedbringe anden gæld. Det kan for eksempel være bankfinansiering på en del af boliglånet, kassekreditter eller lignende. Nedbringelse af anden gæld har med andre ord prioritet i de husstande, der med rentetilpasningen i december 2009, har opnået en rentelettelse.
• 2 ud af 10 forventer at bruge besparelsen på investeringer i boligen. Det kan være til istandsættelser eller til- og ombygninger.
• 2 ud af 10 vil bruge besparelsen på at øge opsparingen på anden måde, eksempelvis gennem investeringer og større pensionsindbetalinger.

4 ud af 10 planlægger at bruge besparelsen til at øge forbruget eller til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår.

• For 2 ud af 10 skal besparelsen bruges til at kompensere for ændrede vilkår i privatøkonomien eller for at rette op på den. Besparelsen bruges med andre ord til at klare større udgifter, eksempelvis hvis der er børn på vej, eller til at håndtere en nedgang i indkomsten som følge af lavere løn, ledighed eller opstart på efteruddannelse.
• 2 ud af 10 har planer om at bruge besparelsen til øget forbrug. Det kan være til køb af flere rejser, restaurantbesøg eller forbrugsgoder.

Hver tiende har ikke taget stilling til, hvordan besparelsen skal bruges.

Tabel 2:Hvordan planlægger du at udnytte den økonomiske lettelse i husholdningen?
(Flere svar er mulige og procentsammentællingen kan overstige 100)

Kilde: Catinét-IFKA på vegne af Realkreditrådet

De fleste er forberedt på rentestigninger
8 ud af 10 af de adspurgte er "i meget høj grad" eller "i høj" grad forberedte på, at ydelsen på rentetilpasningslånet kan blive højere ved den næste rentetilpasning.

1 ud af 10 låntagere svarer, at de er forberedte "i mindre grad". Stort set ingen - 1 pct. - svarer, at de slet ikke er forberedte på, at ydelsen på rentetilpasningslånet kan blive højere ved den næste rentetilpasning.
 

Tabel 3:I hvor høj grad er du forberedt på, at ydelsen på dit rentetilpasningslån kan blive højere ved den næste rentetilpasning? 

Kilde: Catinét-IFKA på vegne af Realkreditrådet

Bekræfter tidligere undersøgelse
Undersøgelsens resultater ligger på linje med en tilsvarende undersøgelse, som Catinét-IFKA gennemførte for Realkreditrådet i juni 2009. Den undersøgelse gik tæt på de låntagere, som i løbet af enten marts, april eller maj 2009 havde taget et rentetilpasningslån. Låntagerne blev spurgt, hvordan de havde tænkt sig at bruge besparelsen, som er tilstede, når man sammenholder ydelsen i forhold til et fastforrentet lån. Knap halvdelen forventede at bruge besparelsen til opsparing - i en eller anden form. Samtidig svarede 8 ud af 10 låntagere, at de i "meget høj grad" eller "i høj grad" er forberedte på, at ydelsen kan blive højere ved næste rentetilpasning.

Undersøgelsen er gennemført som en del af Catinét-IFKA's kvartalsvise konjunktur-undersøgelse. Den er baseret på 1.100 repræsentative telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen. 158 respondenter har i undersøgelsen svaret, at de har et rentetilpasningslån, som har fået en ny rente i december 2009. Materialet er statistisk signifikant.
 

Pressekontakt

Kommunikationschef

Jesper Larsen-Ledet

Telefon, direkte: 3373 0173

Mobil: 4015 8658

Email: jll@rkr.dk  

 

 

Links

• Download analysen her
• Læs analysen fra juni 2009: Låntagere kender risikoen på rentetilpasningslån