Værdiansættelse af fast ejendom
Før låntager kan få realkreditlån i fast ejendom, skal realkreditinstituttet besigtige og værdiansætte ejendommen. Realkreditinstituttet skelner i den forbindelse mellem forskellige ejendomskategorier. Den konkrete værdiansættelse gennemføres i overensstemmelse med en række detaljerede regler i realkreditlovgivningen.
- BEK nr 687 af 20/06/2007 om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, og
- BEK nr 1148 af 05/12/2005 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.
Regler for fastsættelse af værdien
Generelt gælder det, at realkreditinstituttet ikke må ansætte en værdi på ejendommen, der er højere end ejendommens langsigtede markedsværdi. Det gælder også i de tilfælde, hvor ejendommen faktisk er handlet til en højere pris. Ved ejendommens rimelige kontante markedsværdi forstås det beløb, som flere kyndige erhververe med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for ejendomme af den pågældende art og med lignende størrelse, kvalitet og udstyr, må skønnes kontant at ville betale for ejendommen.
Derudover er der nogle supplerende regler om værdiansættelse, som afhænger af den konkrete ejendomskategori (fx ejerbolig, fritidshus, landbrug ) og formålet med låneoptagelsen (fx nybyggeri, ejerskifte, låneomlægning). De supplerende regler kan føre til, at realkreditinstituttet skal anvende en værdiansættelse, der er lavere end markedsværdien.
Herudover er der fastsat regler om besigtigelse af ejendommen, sagsdokumentation, løbende overvågning og långivning i udlandet.
Sammenhængen til obligationernes værdi
Reglerne om værdiansættelse har sammen med reglerne om lånegrænser til formål at sikre, at ejendommens værdi såvel på kort som på langt sigt modsvarer værdien af de obligationer, der udstedes til finansiering af lånet. Finanstilsynet har ansvar for at føre tilsyn med, at realkreditinstitutterne overholder reglerne om værdiansættelse og lånegrænser.
